Den historiske jøde

En af de mest brugte litterære myter er historien om Den evige Jøde. Det er en kristen fortælling om skomageren, som nægtede Jesus et hvil ved sit hus, og som straf blev dømt til at leve til dommedag. Myten understreger noget centralt ved den kristne kulturs opfattelse af jøderne: at de er evige.

Men er jøderne evige? Står de i modsætning til andre folk uden for historien? Skal man søge det jødiske væsen i det evige, det ahistoriske? Den historiske jøde er en samling kulturhistoriske raids ind i den jødiske historie i bevidstheden om, at det er et mineret farvand. Tanken er, at det er muligt at manøvrere med historien om søkort, mens en søgen efter et jødisk væsen er at bruge en tidsindstillet bombe som kompas og ekkolod.

Bogens essays behandler forholdet mellem M.A. Goldschmidt og N.F.S. Grundtvig, jødiske kommunister i Danmark, den antisemitiske klassiker Zions Vises Protokoller, da jøderne blev til orientalere, og den forbløffende historie om Jerusalems Skomager, Den evige Jøde.

Bogen slutter med en ordbog, der forholder sig til forfatterens eget forhold til at være jøde.