...usynlig lyd...

Natten står på tæer for at tage over… jeg tysser på mit hjerte...

..mine tanker tegner cirkler i min bevidsthed… piruetter lidt omkring dig…og dine ord …som stadig ligger som fine rullende bølger …mod kanten af det rum vi langsomt maler…

.. fragmenter af vore linjer.. der som en smukt snoet fletning vikler sig ind i hinanden…. ligger spredt som de smukkeste kalejdoskopiske mønstre…. for mit indre blik.. og en usynlig lyd fanger mit øres opmærksomhed....

…det fineste sand der varmt løber gennem fingrene .. danner små unikke samlinger… én for hver besked vi har sendt … et særligt skulpturelt landskab skabt af vore ord...i rummet mellem tid.. dybde & tanke...  .og meget mere end det......