Morris 1000

Bilen runger af alderdom. Den brokker sig, da du trykker speederen i bund. En dreng vinker til mig fra en af de mange overhalende biler. Jeg synker sammen i sædet og nyder den sagte rysten i organerne. Bilen forvandler sig til en flyver. Vi er på vej til afgang. Snart letter vi.

Du råber til mig fra førersædet i en skarp duel mod motorens omdrejninger og vores øjne mødes i bakspejlet. Jeg kan se, du smiler. Det er så dejligt når vi kører sammen i den grønne boble - det er som at være i et andet univers, hvor fantasien konstant er på arbejde. Denne gang flyver vi, en anden gang kører vi i tog og en tredje gang i tidsmaskine. Her er intet der tvinger øjnene mod vejen i en konstant kamp mod køresygen i maven. Her dufter af liv – hø og lidt af mormors stue - intet der snyder balancen til at tro man står stille. Vi er ikke i tvivl om, vi lever!

Isen glider fra min hånd og ned på sædet i fortabelsen over den verden, du og bilen åbner op for mig. Dyret i maven når lige akkurat at krybe frem og give mavesækken et klem, før din hånd klapper mig forsigtigt på låret og dine øjne møder mine smilende i bakspejlet. Jeg glemmer alt om sædet og isen og gør i stedet klar til landing. Jeg er ikke i tvivl om, jeg lever!



Skulle I have lyst til at læse flere af mine tekster, så kig forbi www.moyamoya.dk